Telefon session, Skype eller Facetime
Måske har du mange spørgsmål, tanker og følelser der kører rundt og presser sig på for tiden. For hvor er du på vej hen nu – og hvordan får du lige løst dine problemer og udfordringer?
Under dit opkald fortæller du om din situation og samtidig ”stiller jeg ind” og modtager beskeder og billeder. Jeg mærker samtidig din energivibration fuldstændigt, som sammen med beskederne og billederne er grundlaget for min formidling til dig.
Min sansning og formidling indeholder svar, vejledning og transformation til dig, som jeg ofte understøtter med forskellige øvelser.
Du mærker forandringen
Undervejs i samtalen vil du se og mærke den forandring der sker med dig.
Måske får du følelsen af at blive opløftet og forløst, samtidig med at du falder ned i en rolig krop med jordforbindelse. I denne tilstand kan du mærke hvad du har behov for. Du bliver opmærksom på hvad du kan og skal handle på fremover.
Jeg hjælper med at holde denne energitransformation, så du kommer mere i overensstemmelse med din krop, dine tanker og dine følelser og din unikke sjælsenergi.
Du vil opleve at blive løftet i energien og klar til at møde livet fra et lysere og lettere sted.