Et menneske er en del af den helhed, vi kalder universet, en del som er begrænset i tid og rum. Han oplever sig selv, sine tanker og følelser som noget adskilt fra resten… en slags optisk bedrag af hans bevidsthed. Dette bedrag er en slags fængsel for os, som begrænser os til vore personlige begær og til hengivenhed for nogle få personer nær ved os. Vores opgave må være at frigøre os selv fra dette fængsel ved at udvide vores hengivenhed til at omfatte alle levende væsener…

– Albert Einstein